leVital MMS Seat - Bækkenbund


Vores MMS Seat benytter sig af samme effektive muskelpåvirkning som MMS Krop. Her er det blot bækkenbundens muskler, der bliver trænet.

Og det er vigtigt for kvinder såvel som mænd.

Bækkenbundens muskler fungerer som en hylde, der holder tarme, blære, livmoder og prostata på plads i bækkenet.

De er også en del af kroppens kerne - og hjælper med at stabilisere bækkenet og rygsøjlen under bevægelse. En af deres vigtigste funktioner er at kunne klemme af for urinrør, skede og endetarm, så man kan holde på urin og afføring. Og ved øget anstrengelse - som når man hoster, nyser, griner, hopper, løber eller løfter tungt - spændes musklerne for at modstå trykket nedad.

En svag bækkenbund kan føre til inkontinens (urin/afføring), seksuel dysfunktion, nattisseri og nedsynkning af underlivsorganer (prolaps).

MMS Seat kan afhjælpe inkontinens (urin/afføring), nattisseri, efterfødselsskader/gener og rejsningsproblemer. Det kan også reducere symptomer fra let til moderat nedsynkning (prolaps) af blære og livmoder.

Behandlingen kan også forbedre din kontakt med bækkenbunden - og dermed øge den seksuelle funktion samt lysten til intimitet.




- Afhjælper inkontinens: Behandlingen styrker lukkemusklerne i dybden, og øger kontrollen over blære og tarm (urin- og afføringsinkontinens).

- Genoptræning efter fødsel: Behandlingen hjælper med at genopbygge en svækket eller beskadiget bækkenbund efter graviditet.

- Forbedrer intimitet & seksuel funktion: Øger blodcirkulationen, følsomheden og muskelstyrken i underlivet, hvilket kan afhjælpe rejsningsproblemer hos mænd samt øge den seksuelle nydelse generelt.

- Aktiverer oversete muskler: Stimulerer de dybe muskelfibre, som kan være svære at finde og aktivere korrekt gennem traditionel bækkenbundstræning.





Vi har alle prøvet knibeøvelser. Og vi kender alle følelsen af, at man bare ikke får aktiveret alle de rigtige muskler. Med MMS Seat skal du slet ikke tænke. Du får trænet muskler, du slet ikke anede du havde, alt imens du sidder helt afslappet (og privat) i en stol.

En behandling varer 30-40 minutter. Vi anbefaler 5 behandlinger (klippekort) indenfor 3 uger. Herefter kan vedligeholdes 1-2x/md.

Må ikke benyttes ved: pacemaker, metalimplantater (hofteprotese, skruer eller lign. rådfør dig med kirurg eller læge), elektroniske implantater, kobberspiral, graviditet, hjerteproblemer, epilepsi, nylig kirurgi i området, implantater (balde), aktiv kræft/behandling, menstruation.